Copenhagen Fashion Week godt igang
Så går det løs igen!! Fra onsdag d.10 februar til søndag d.14 februar er den københavnske modeuge skudt igang, også kendt som Copenhagen Fashion Week. På ugen vil mode til efterår og vinter 2010 blive præsenteret.
Copenhagen Fashion Week er en tilbagevendende begivenhed hver februar og august.
Lille Danmark kan endda bryste sig af, at den Københavnske modeuge er Nord Europas største modemesse.
På Copenhagen Fashion Week udstiller over 1100 stande, hvor over 2300 designere viser deres nye kollektioner, så der er nok at se på! (og ømme fødder)
Kreativ Modeuge i København
Første gang på Copenhagen Fashion Week
Min første københavnske modeuge var for 2 år siden, hvor jeg ene og alene måtte træde mine første skridt som indkøber af tøjmærker.
Det lyder nok fjollet, men jeg var faktisk nervøs over at skulle ud til Øksnehallen, hvor jeg startede modeugen. Jeg havde en ide om, at modemessen var dette lukkede land fyldt med tjekkede og ubehagelige mennesker. Og at jeg falde stort og flot iggennem. Det viste sig nu at være meget stille og roligt og med en masse søde og imødekommende designere og fremvisere af kollektioner. Som én af designerene beroligede mig med, var de der jo for min skyld ‘ogg de af dem, der fører sig frem, lader bare som om’ som hun sagde. Så den erfaring rigere gik jeg rundt og prøvede at se hjemmevant ud.
Det sjove var så til Copenhagen Fashion Week sæsonen efter, hvor jeg i køen for at komme ind overhørte en ung pige i sin mobil tlf (det var tydeligvis også hendes første besøg på modeugen) samtalen forløb sådan her ‘ I skal altså komme nu, jeg vil ikke gå derind alene, for folk tror jo jeg er fra landet eller sådan noget’. Det måtte jeg smile lidt af, for jeg var jo åbenbart ikke den eneste, der havde et overvurderet blik på modeugen.
Bagom Copenhagen Fa
shion Week
Danmark er efterhånden kommet på det globale modekort takket være store indsatser fra vores dygtige designere og nogle kreative folk bag modeugen. Jeg tror ikke, vi egentlig har ide om, hvilke kæmpe stykke arbejde, der kræves for at holde sådan et arrangement i København. Ved siden af det at sørge for massiv pressedækning, for at nå ud til resten af modeverden udenfor Danmark.
Der kommer over 50.000 indkøbere fra hele verden til den københavnske modeuge. Derudover er der spækket med pressefolk, der udover at dække og reklamere moden, også giver København et ansigt udaftil.
Copenhagen Fashion Week er organiseret af Danish Fashion Institute. Det er et forholdsvis nyt netværk af folk fra den danske modescene. De ansigter vi kender udaf til er Eva Kruse og Uffe buchard. Netværket har haft stor succes med at profilere den danske mode, både i Danmark og uden for landets grænser.
Copenhagen Fashion Festival – genialt!!
Noger der virkelig spiller i modeugen er, at den er bragt ud til folket. Det er virkeligt genialt, at det ikke kun bliver catwalks og tynde mennesker der har glæde af, eller kan opleve ugen. Det er snarere blevet en folkefest for modeinteresserede, og der er begivenheder udendørs i hele det offentlige København.Storskærme rundt omkring i byen transmitterer forskellige modeshows og de større butikker som Magasin og Illum har også arrangementer. Udover det er byen fyldt med modefester og koncerter.
Du kan ennda følge det hele i Copenhagen Fashion Weeks egen avis; Dansk Daily
Modeuge hele ugen og knap så fashionista
Vi håber at kunne gøre en bedre entre i år end sidst. Sidste gang vi var afsted, startede dagen med regn, og med os i høje hæle og lakerede negle. Nu skulle vi på modeuge!!!
Desværre gik bilen ud, så vi måtte ud og skubbe. Pia var foran rattet, og vi andre to prustende og masende bag bilen, indtil vi løb den igang. Desværre turde Pia ikke stoppe den igen, så Lotte og jeg måtte, mens bilen var i fart, løbe op på siden af den og springe ind på bagsædet. Behøver jeg at fortælle, at det ikke just så elegant ud? Så var vi ligesom pillet ned af vores høje heste og forestillinger om en lighed med Carrie…


