Hermes tasker og Grace Kelly
Hermes tasker er blandt verdens mest eftertragtede luksustasker. Modehuset har i århundreder været kendt for at leverer det ypperste inden for læderkunsten. Alle Hermes tasker er håndlavet og ventelisten er lang. Det betyder at kun ganske få kvinder i verden ejer en Hermes taske. Gid en af de kvinder var mig…
De franske Hermes tasker
Hermes udtales ermez. Det franske modehus blev stiftet i 1837 og lavede oprindeligt sadler. I dag er Hermes dog mest kendt for sine Hermes tasker, silketørklæder og brugskunst – sadlerne, jah dem kan man stadig erhverve sig hos Hermes, men det har jeg nu ikke tænkt mig.
Det gode ved Hermes tasker er at de holder prisen – se Hermes smukke kreationer på: www.hermes.com
Jeg læste også at flere og flere unge i dag køber dyre Hermes tasker og andre dyre mærker. Det skulle være steget rigtig voldsomt, men hvor pokker for de pengene fra til at kunne købe en dyr Hermes taske? Jo jo, vel sagtens fra deres forældre, men hvis det var min unge så kom de ind på børneopsparingen i stedet for… grin
Hermes tasker er håndlavet – hver og en
Hos Hermes er er ingen samlebåndsarbejde. I stedet er det én person, der gennemfører arbejdet med tasken fra start til slut. Samtidig er taskerne udført i ædle materialer, som for eksempel skind fra alligator, krokodille, struds og øgle. Hver nitte og søm på Hermes taskerne er udført i værdifulde metaller. Det betyder at det kan tage 18-24 timer at kreere hver af de smukke Hermes tasker. Wow…
En af de mest berømte Hermes tasker er Kelly-tasken. Den er opkaldt efter den amerikanske skuespillerinde Grace Kelly, der i 1956 optrådte med tasken på forsiden af magasinet Life. I dag er leveringstiden på en Kelly-taske tre til fem år. Se billederne her af Grace Kelly og den flotte Hermes taske.
![]() |
![]() |
Birkin tasken fra Hermes
Hermes’ – ja måske verdens – mest populære designertaske er Birkin-tasken. Tasken blev designet i 1981 i samarbejde med den britiske skuespillerinde og sangerinde Jane Birkin. Hun fandt sin Kelly-taske for lille til hverdagsbrug, og løsningen på det problem, var en langt mere rummelig taske, der blev opkaldt efter hende. Siden har Jane Birkin udtalt, at hun er holdt op med at bruge tasken, fordi hun slæbte så mange ting med i den, at hun fik senehindebetændelse. Ventetiden på en Birkin-taske fra Hermes er to år, og tasken kan erhverves fra 36.000 kroner til over 460.000 kroner afhængigt af det materiale, som tasken er lavet af.
En af dem der virkelig elsker tasker fra Hermes er helt klart Victoria Beckham. Tror jeg fandt 20 forskellige billeder af hende med en Birkin taske under armen. Der siges hun har en hel samling af klassiske Birkin-tasker til en værdi af næsten 13 mio. kroner! Hun skulle efter sigende have 100 tasker. Jo jo, og jeg synes jeg har mange og jeg har kun ca. 10 stk.
![]() |
![]() |
![]() |
Pas på med kopivarer af Hermes tasker
På internettet findes der mange hjemmesider, der reklamerer med at de sælger Hermes tasker, men det er kun Hermes egen hjemmeside samt Hermes’ butikker, der sælger tasken. Derfor skal man altid handle der, hvis man vil være sikker på at få den ægte vare og ikke en kopi.





