Forside » Udenfor kategori

Købelov og nethandel

Hvordan er din fortrydelsesret ved nethandel ud fra købeloven:

Ved nethandel er du faktisk bedre stillet end ved køb i fysisk butik. Det er nemlig det, der hedder fjernsalg, og det giver dig ret til 14 dages fortrydelsesret!



Ved køb fra andre EU lande end Danmark, har du krav på 7 dages fortrydelsesret – ved lovgivning fra EU.

Købeloven giver ikke fortrydelsesret ved køb af:

Flybilletter, rejser, billetter til kulturarrangementer og ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningen.
Du skal også være opmærksom på, at fortrydelsesretten kun gælder i begrænset omfang for tjenesteydelser og for varer, der fremstilles og tilpasses specielt til dig. Derudover kan du ikke fortryde hvis du bryder forseglingen på cd’er, dvd’er og Edb-programmer.

Tjek-liste før køb

Det kan være en god ide at tjekke nogle enkle ting inden køb. Købeloven overholdes desværre ikke af alle, men ved simple tjekpunkter, kan du sikre dig bedre.

Kan du komme i kontakt med butikken, hvis du vil spørge om noget?

Hvem handler du egentlig med? Fremgår butikkens navn, fysiske adresse, e-mail, evt. telefonnummer og virksomhedens registreringsnummer eller navnet på den ansvarlige indehaver?

Inden du gennemfører købet skal du tjekke prisen. Er alt inkluderet – også forsendelsesomkostninger?

Når du handler i udenlandske e-butikker, skal du være opmærksom på, at du i nogle tilfælde også skal betale moms og told. Det kan løbe op i en del, så husk at regne med told på dine varer, hvis det sendes fra fx USA!!




Husk også at tage højde for ændrede valutakurser – sommetider er det til din fordel, men det kan altså også give bagslag ikke at tjekke om den svenske krone stadig er lav etc.

Afgivelse af personoplysninger

Har butikken en persondatapolitik?
Hvis du skal afgive en masse oplysninger om dig selv for at kunne gennemføre købet, så overvej, om du vil handle der. Butikken har pligt til at informere om hvilke oplysninger, der registreres og hvad de skal bruges til.

Hvad nu hvis….Mangler ved din vare, manglende vare etc

Hvis der er mangler ved varen – så klag

Kontakt virksomheden hvis du modtager den forkerte vare eller der er mangler ved varen. Det er virksomheden, der skal dække alle omkostninger, også dine portoudgifter ved returnering.

Du har ret til at få dine penge igen, hvis de varer, du har bestilt på nettet ikke dukker op
Hvis du har bestilt en ny computer, en CD-afspiller eller en anden vare på nettet, og varen ikke kommer frem, så har du ret til at hæve købet og få dine penge igen. På samme måde kan du få dine penge igen, hvis:

•  Hvis varen ikke bliver leveret
•  Hvis sælger opkræver dig mere end det, du blev oplyst om, varen kostede
•  Hvis du har udnyttet din fortrydelsesret ved at nægte at modtage varen
•  Hvis der er hævet penge på din konto, uden du har givet lov

Først og fremmest skal du tage kontakt til den, du har købt varen af. Her skal du forklare, hvorfor du ønsker at få dine penge igen, og I kan sammen forsøge at opnå enighed om, hvordan og hvornår pengene skal tilbagebetales. Er dette ikke muligt, så er der forskellige måder, hvorpå du får dine penge igen.



Kontakt virksomheden. Skriv, gerne e-mail. Giv dem en rimelig frist for levering, hvorefter du anser købet for annulleret. Har du betalt med kort skal din bank tilbageføre beløbet til din konto, hvis butikken ikke selv gør det.

Hvis du har betalt på en anden måde end med kort, er du afhængig af, at sælger er villig til at tilbagebetale dig pengene. Kan du ikke nå til enighed med sælger, er der kun de almindelige klagemuligheder tilbage. Det vil sige, at du, alt afhængig af det du har købt, kan klage til Forbrugerklagenævnet, et andet klagenævn eller domstolene. Forbrugerrådet råder derfor til at du betaler med betalingskort, når du handler på nettet, da banken er dit sikkerhedsnet.

Hvis butikken ikke makker ret, kan du klage til Forbrugerklagenævnet

Betaling med kort ved nethandel

Der er mange fordele ved at betale med kort, når man handler på nettet. Hvis du har betalt med kort, kan du få pengene tilbage af banken hvis butikken skylder dig penge:
- hvis varen ikke leveres
- hvis du ved at udnytte din fortrydelsesret nægter at modtage varen
- hvis der er hævet penge på din konto udelukkende ved brug af dit kortnummer, uden du har givet lov.

Det er din ret, og det er dem der har udstedt dit kort (oftest din bank), der skal give dig pengene senest to dage efter, at de har modtaget din indsigelse. Klag først skriftlig til butikken med kopi af brev til eget brug.
Udskriv din kvittering

Udskriv både din ordre og ordrebekræftelse og gem dem.
Tjek altid dit kontoudskrift for at se om der er nogle virksomheder, der kommer til at trække dig for beløbet to gange eller at nogle uretmæssigt har handlet med dit kortnummer.

Mere info om køb, told og skat på udenlandske varer

Du kan på Told & Skats hjemmeside finde yderligere oplysninger.

Ønsker du gode råd og vejledning, både før eller efter et køb, kan du få hjælp hos Forbruger Europa der har til huse i Forbrugerstyrelsen, og træffes på tlf. 32 66 90 00.

Du kan også læse mere i Retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort.

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar herunder eller trackback fra dine gen hjemmeside. Du kan også abbonere på disse kommentarer via RSS.

Vær sød, hold det stuerent og hold dig til emnet.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en weblog som kan benytte Gravatar. For at få din egen, kan du registrere dig ved Gravatar.



Tags: , , , ,