Forside » Tøj

Pssstt… Vinter-mode 2010

Nyligt hjemvendt fra modemessen i København, kan jeg lige sladre lidt om efterår og vinter tendenserne 2010. Så kan du også vurdere, hvilke ting, der er værd at investere i allerede nu, og som holder i næste sæson (men du behøver selvfølgelig ikke at følge moden – kreativitet og selvstændighed er ALTID moderne!!)



Masser af strik til vinter 2010

På modemessen bød kollektioner for efterår og vinter 2010 på massevis af top-lækker strik.
Der var masser af bud på lange strik cardigans. Cardigans’ne indbyder til, at man nærmest flytter ind i dem, og er perfekte at bruge med strømpebukser til, så den lange cardigan nærmest bliver en kjole. Der var også mange designere, der havde brugt læderlapper på albuerne til deres strik.
Pufærmerne fortsætter, og var også rigt repræsenteret i alle former for strik.

Nitter og læder fortsætter til efterårs kollektioner i 2010

Nitter og læder kan du trygt fortsætte med at købe hele år 2010. Der var stadig læder og nitter i næsten alle kollektioner, lige fra tasker og sko til tøj.
Designerne bliver fortsat mere kreative med deres brug af læder, fx kunne man finde tørklæder i blødt lækkert læder, hele jakkesæt i læder og endda et par über cool lårlange benvarmere i læder besat med små funklende nitter.



Vinter mode 2010 besat med pailletter

Pailletterne har vi også grund til at glæde os mere til, for 2010 byder på masser af dem. Der var glimtende og matte pailletter flere steder.
Jeg har lige skulle vænne mig til pailletter, da jeg synes det bliver så ekstravagant. Men de vinder ind på mig, og især kan jeg lide de bitte-små pailletter, som er mere diskrete. De var især at se på boleroer og toppe.

Velour til vinter 2010

Velouren fortsætter sin sejrsgang.
Nogle af os gyser ved ordet velour, eller den blotte tanke, men mon ikke vi vænner os til det efterhånden. Nu får vi i hvert fald et år endnu til at justere os, da trenden også er at finde til vinteren 2010. Du kan starte blidt op med gamacher i velour. Brug dem til en lang strik eller en rå lang t-shirt for et mere rocket look.



Vintertøj i 2010 i mørke farver

Farverne var ret neutrale i kollektionerne for efterår og vinter 2010. Der var meget sort, en del grå og også mange nuancer af helt mørk blå. Så man kan sige, at farverne er afdæmpede til næste vinter, men til gengæld er der lir med materialerne i form af læder, velour og pailletter. Og måske er det meget godt at velouren er holdt i sort og ikke shiny gul!! På den måde er dine køb også mere sikre, for det er jo stensikkert, at tendenser som fx velour ikke er for evigt, men noget der vil aftage, for at dukke op igen i senere år. Men med sort er du altså mere lovlig i velour end i rød, nervøst velour. Så kan du bedre bruge velouren i de år, hvor vi igen vil gyse over den!

2010 mode med knald på skuldrende

Helt og aldeles fantastisk kjole fra Designers Remix

Både trøjer, skjorte, jakker og bluser samt kjoler havde knald på skuldrende. De skulpturelle skuldre, som vi allerede nu ser en del af, bliver endnu mere repræsenteret og ligeledes bliver pufærmer og skulderpuder.
Så du kan altså trygt købe den lækre kjole fra Designers Remix og vide, at du kan bruge den hele vinteren 2010 med og stadig være top-trendy!!

Kort og godt kan du tænke efterår og vinter 2010 som en afdæmpet udgave af Dollars med pailletter og skulderpudder!!

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar herunder eller trackback fra dine gen hjemmeside. Du kan også abbonere på disse kommentarer via RSS.

Vær sød, hold det stuerent og hold dig til emnet.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en weblog som kan benytte Gravatar. For at få din egen, kan du registrere dig ved Gravatar.



Tags: , , , , ,