Slimshape, bodyshape og pushup
Du kan snyde dig i form!!
Gør som stjernerne (ja, de SNYDER nemlig!!) og få hjælp fra diverse opstrammende, opløftende og opfyldende undertøj – de såkaldte slimshape og slimfit varer.
Slimshape undertøj


Du kan kan ’tabe’ dig 5 kilo i en fart med disse slimshorts eller en bodyshaper (tænker nogen Bridget Jones her?)
Slimpants og bodyshaper har til opgave at udglatte mavepølsen, ridebukselår samt løfte dine trætte baller, der aldrig nåede op i fitness salen..
Måske er heldragten, den såkaldte bodyshaper, bedst for kvinder i faste forhold da problematikken jo er, at du måske bliver mere attraktiv – men altså, man tager jo ikke den hotte date med hjem og så står dér i heldragt som strammer op. Og når din bodyshaper så kommer af, flyder du bare ud på gulvet med flere lag hud og deller über alles!!
Så slimshaper eller ej, du skal måske lige overveje effekten på de sidste nattetimer!
De koster mellem 149,- og 249,-kroner.
Fyldig bagdel med padded pants
Hvis din mås hænger for langt ned mod knæhaserne, kan du få en fyldigere bagdel alá Jeniffer Lopez med padded pants.
Så hvis ikke du har noget imod at gå med skumindlæg i dine trusser, kan du altså iklæde dig disse og få en struttende popo. Hmmm… nogle ting virker og ser godt ud, men kræver altså lige, at man overskrider den der grænse, hvor man har underbukser med indlæg på.
Men padded pants er sikkert drøn behagelige at sidde på – og måske varmer de endda på en skovtur, hvor du skal sidde på den kolde jord! 189 kroner koster de.
Større bryster med løse silikone indlæg


Dine bryster kan vokse uden kirugi med et par kyllingefiletter som her.
Det er silikone indlæg, som bare lige former sig efter din barm, og som skulle være bevægelige og naturlige.
Du kan også vælge at få pushup effekt fra disse jordnøddeformede silikone indlæg.
Pinlige erfaringer med bodyshape og silikoneindlæg
Nå… slim, padded og lift.
Nogle kjoler falder helt sikkert pænere uden for mange forhindringer undervejs i form af rullepølser på maven og ridebukselår – men altså, måske er det bare nemmere at finde en kjole, der klæder din figur i stedet for at iklæde sig alle disse slimshape, bodyshape og silikone indlæg? Eller måske skal du købe din kjole en størrelse større?
Og så kan jeg lige komme med skræk og advarsel fra virkeligheden!!
Jeg har nemlig befundet mig på et dansegulv, hvor jeg selv syntes, det hele kørte for mig – især mine bryster sad, hvor de skulle!
Lige indtil jeg, dansende og smilende til min lækre dansepartner, ud af øjenkrogen så mit brystindlæg falde ud af mit ærme.
Ikke nok med at bryst-puden lå der på gulvet, synligt for alle, så var der altså også pludselig en betydelig forskel på mine bryster!! Så sluttede den fest – aldrig mere brystfiletter til mig!
De opstrammende slimshape shorts har jeg da også prøvet.
Til et meget fornemt bryllup og en meget flot kjole, hvor jeg tænkte, at slimshape bukserne lige kunne gøre det sidste.
Men efter maden måtte jeg altså ud og tage dem af – jeg fik simpelthen ondt i maven af at blive sådan strammet ind!
Så personligt er jeg nået frem til ,at jeg hellere køber kjolen et nummer større end at prøve at snyde mig selv et nummer mindre!!


hvor kan man købe slimshapers henne ? eller bestille ? Hilsen mig..
Hej
Du kan købe slimshape i ugebladet Kig Inds online shop – der er indsat link nederst i teksten.
Vh Louise