Weekend med bryllup, stomp og Sneaky Fox
Weekenden står på bryllup og stomp-optog. Altså ikke samtidigt, selvom det kunne være festligt!!
Til brylluppet lørdag skal jeg have min fantastiske By Groth kjole på, og har i den anledning været ude og shoppe strømper til den. Faldt i staver ved Sneaky fox strømperbukserne… Ihhh…. Så mange, så flotte og kun 1 sæt ben!! What to do??
Stomp og bryllup i weekenden
I anledningen af at være den stolte moder til en snart 3-årig dreng med krudt i røven, har jeg meldt os til et stomp optog.
Alle medbringer eget slagtøj, og så går vi i optog til kirken, hvor der bliver fortalt om påsken, mens man spiser kage og drikker kakao. Det er da formidling i børnehøjde!!
Med en dreng, der ofte er gentand for ‘sschhyyyy’, er det bare med at komme afsted til et arrangement, der rent faktisk går ud på at tæve lyd ud af alting!
Håber ikke, at de regner med alt for meget rytme – er lyd ikke nok??
Det er måske lidt vovet at melde sig til optog med folk der slår på gryder efter en ægte glædesfest.
Kampen mellem Sneaky Fox og Bilka
Nu handler det så om min fantastiske By Groth kjole og Sneaky Fox.
Jeg startede ud med Bilka, som har et ganske udemærket udvalg i strømpebukser og nylonstrømper til rigtig fornuftige penge.
Jeg fandt da også det, jeg skulle bruge; et par sorte strømpebukser, et par lilla og et par leggins i sort tæt nylon. Så kunne jeg gå hjem og vælge, hvilke der gjorde sig bedst til kjolen afhængig af, hvilke sko, jeg ender i.
Meeenn… Så kom jeg jo til at slå et smut forbi Bahne…
Bahne har et rigtig godt udvalg af tøj fra en håndfuld gode designere og altså også strømper fra Sneaky Fox.
Sneaky Fox havde jo også lige nogle strømper, der kunne egne sig fantastisk til min kjole.
Men Sneaky Fox er jo ikke på Bilka budget. Hmmmm…
Det ender med en Sneaky Fox model!!
Men jeg ved jo, at slaget er tabt på forhånd. Især da Bahne pigen begynder at vise det ene fantastiske par strømpebukser fra Sneaky Fox frem efter det andet.
Et par med ansigter på, et par sorte med hul mønster langs læggen, et par med sorte brede striber på grå baggrund, farverige strømper, strømper med glimmer og jeg kan blive ved – lidt ligesom Sneaky Fox kan. De må have sig en håndfuld strømpe-fetichister ved designerbordene!!
Sneaky Fox laver også bevarmere og strømper i alle slags, som små fine ankel strømper osv.
Jeg tror jeg ved, hvilke strømper, som jeg skal have på til min kjole – nu gælder det bare skoene.. Men der må jeg vælge blandt de, der allerede bor i mit skab.
Stort udvalg af Sneaky Fox
Dette er bare en brøkdel af det store og evigt fornyede udvalg af strømper fra Sneaky Fox… Kan mærke jeg bevæger mig længere og længere væk fra Bilkas udemærkede strømpe afdeling – det er en glidebane!!




