Sunde alternativer til når vi trøstespiser
Her er et par alternativer til os der gerne vil tabe os en lille smule. Sunde alternativer når lækkersulten melder sig.
At trøstespise – fy!
Hvem har ikke prøvet at trøstespise? Det jeg har ihvertfald, men her er faktisk et par eksempler på nogle alternativer når lækkersulten melder sig:
Du har lyst til: Cappuccino
Vær sund og skift den ud med: Skinny latte
En cafe latte lavet på skummemælk indeholder hele 100 kalorier mindre end en cappucino. Den sundeste kaffe vil altid være uden sødmælk og diverse sirupper.
Du har lyst til: Chips
Vær sund og skift dem ud med: En bagt kartoffel med fyld
Chips er fedtede og mætter ikke, mens en bagt kartoffel med det rigtige fyld er stort set fedtfrit. Vælg fyld som bønner, salat, tun eller majs.
Du har lyst til en: Cheeseburger
Vær sund og skift den ud med: Et grovt pitabrød med falafel
En cheeseburger er fyldt med fedt og er ofte lavet af kød af en dårlig kvalitet. Her er falafel et bedre valg. Udover at være mere velsmagende og mindre fedende er falafel rigt på essentielle mineraler og fibre. Udover falafel kan du fylde dit pitabrød med lækre skiver af tomat, agurk, løg og salat og en fedtfattig dressing.
Du har lyst til: Chokolade
Vær sund og skift det ud: Mørk chokolade
Vælg en lækker mørk chokolade med et kakaoindhold på 70-80 %. Sukkerindholdet i mørk chokolade er meget lavt, så du vil få stabiliseret dit blodsukker. Derudover er mørk chokolade rigt på magnesium, jern og antioxidanter. Smagen er stærk, og du vil få tilfredsstillet dit chokoladebehov efter kun et lille stykke.
