Forside » Tøj

Ugens bedste budget køb!!

Med dagpenge i sigte, når lønnen under min barsel ophører, er jeg begyndt at gøre det til en sport at finde gode ting på budget – altså gøre nogle fund i butikker som H&M osv. Det behøver faktisk ikke altid koste en bondegård at få nyt i garderoben, og de billige ting er især værd at kigge efter ved de mere sæson-prægede ting – så kan du gemme de dyre køb til mere langtidsholdbare indkøb.



Billig mode i H&M

I bladene synes jeg tit, at de viser super cool tøj fra H&M, men jeg har aldrig selv heldet med mig i butikken, der om nogen har branded sig på budget venlige køb, der afspejler de nyeste tendenser. Faktisk befinder jeg mig ofte i den afdeling i H&M, som huser nogle rigtig mærkelige ting. Altså de ting, hvor jeg undrer mig over, om deres indkøber har været på euforiserende svampetrip og ment, at det var en god idé at tømme et overskudslager i Polen fyldt med grimme ternede ting i pastelfarver og store blanke knapper… Og på vej hjem lige tabte lidt klor ned i posen… Andre gange kan H&M så bare byde på et helt univers af fede ting til rigtig gode budget venlige priser.
I dag var der rigtig gode ting at vælge mellem til billige penge – hurra, hurra og foreløbig ingen krise over dagpengene!!



Ugens kjole til billige penge

Ihhh… Blev helt glad, da jeg så denne kjole til budget pris. Dejlig farve her i overgangsmånederne – den er ikke sort og mørk som vinteren,  og ikke helt lys endnu til sommeren. Perfekt farve afstemt af midt imellem årstiderne. Kjolen har diskrete skulderpuder samt finurligt struktur i det dejlig bløde elastiske stof. Kjolen koster 349,- kr i H&M
Jeg vil bruge den med tykke strømpebukser og lange støvler – når det bliver lidt lunere, vil jeg skifte støvlerne ud med ballerinaer. Måske vil jeg endda gøre den lidt street med at par cool sneakers og et stort tørklæde..

Jakker på budget i H&M

Den grå blazer-lignende jakke i kraftig blød jersey som på træningsbukser er bare så skøn!! Den er fin i den lyse grå farve og kan bruges både som cardigan inden døre eller til udenfor, når det bliver lidt lunere. Den koster 349 kroner.

Cowboyjakken til 249 kroner…Altså… Behøver jeg sige så meget? Superfin i den gode mørke farve og super billig samt langtidsholdbar.

Bukser med læder til budget pris

Gamacherne er faktisk mere et par bukser, da stoffet er dejligt tykt og elastisk.  Med imiteret skind er bukserne lige i tidens ånd. Dem vil jeg bruge med en lang strikbluse udover eller en bomuldskjole til hverdag, mens en pænere kjole kan gøre dem brugbare til fest.
Bukserne kan også sagtens bruges bare som bukser, uden noget udover – det er bare ikke lige mig lige nu, da de 3 måneder der er gået siden fødslen af min lille søn endnu ikke helt har ydet min bagdel og lår retfærdighed!!
Bukserne koster 349 kroner i H&M



Billige nitter

T-shirten fra Vila er rigtig cool med nitter og similisten og en rigtig god farve. Jeg bruger den til stramme sorte jeans og lange flade støvler. T-shirten går lidt ud i a-facon og er halvlang, så den er bare rigtig god og afslappet. Når det er for koldt på armene tager jeg en stram sort langærmet bluse indenunder og et stort tørklæde. 179 kroner i Vila og fås i grå og gammelrosa-nuance

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar herunder eller trackback fra dine gen hjemmeside. Du kan også abbonere på disse kommentarer via RSS.

Vær sød, hold det stuerent og hold dig til emnet.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en weblog som kan benytte Gravatar. For at få din egen, kan du registrere dig ved Gravatar.



Tags: , , , ,