Vand i varmen – drikker du nok?
Vand, vand, vand… drikker du nok vand her i varmen? Det gør de færreste mennesker. Jeg kom til at tænke på dette den anden dag, da min mor følte sig meget svimmel og tog til lægen. Han spurgte: “Drikker de vand nok” og hun blev selvfølgelig helt tavs og svarede pænt tilbage: “Nej, det har jeg da vist glemt”. Så vand er virkelig vigtigt, specielt her i den varme sommer.
Vand, vand, vand….
Kroppen har brug for væske her i varmen, derfor er det yderst nødvendigt at man jævnligt drikker kold vand. Når det er varmt har kroppen nemlig brug for mere væske, fordi vi sveder mere og frisk vand giver din krop væske uden at tilføre nogen form for kalorier. Hvilket jo et bonus! En skam det ikke er lige sådan med sodavand… hehe!
Vand og myter
Vand er livsnødvendigt for os, men der findes mange myter der ikke er helt sande. Tit kommer man jo helt i tvivl. Nogen siger man skal drikke 2-3 liter vand om dagen. Det ved jeg med mig selv at det får jeg ikke gjort, men jeg burde nok. Drikker man ikke nok på en varm sommerdag, kan man hurtigt blive svimmel og utilpas. Så fyld en kande med vand og stil den i køleskabet. Så har du altid noget koldt at drikke.
![]() |
Ca. 60% af en voksen mands og 50% af en voksen kvindes vægt er vand. Det svarer til, at en mand indeholder ca. 45 l vand og en kvinde ca. 32 l vand. Wow – siger jeg bare!
Myte: Vand fra flaske er bedre end vand fra vandhane
Fakta: Med mindre du skal sydpå eller andre steder hen, hvor vand fra vandhanen er ensbetydende med bakterier, så er vandhanen det bedste sted at slukke tørsten. Vandet herfra er fyldt med mineraler – f.eks. calcium, magnesium og zink – selv efter at være filteret eller hældt på flaske, har du glæde af dem.
Vand på flaske er ind imellem destilleret eller renset (kogt) og har i processen mistet mineralerne, så undgå ord som destilleret eller renset. Hvis det fremgår af flasken, hvor mange mineraler vandet indeholder, så skal du vælge vand, hvor calcium udgør 25 pct. ADT og 200 milligram magnesium.

