Veromoda Very
Vero Moda har lanceret en ny tøjlinie kaldet Veromoda Very.
Jeg smuttede en tur i den nærmeste Vero Moda for at tjekke tøjet ud, og se hvad Very fra Vero Moda kan byde på.
Hvad byder Veromoda Very på

Linjen er tøj, som er en anelse mere voksent og tendenspræget – meningen er, at Veromoda Very skal være på forkant med moden og hele tiden være stærke i de ‘rigtige’ trends.
Jeg har som skrevet lige været en tur i Vero Moda for at tjekke de nye ting ud.
Der var endnu ikke så meget på hylderne, men jeg fik da alligevel et indtryk af, hvad Very fra Vero Moda kan byde på.
De styles, som var i butikken var en kjole, i silkelook med en masse fald. Den kunne fås i en skøn varm karrygul og en hudfarvet beige (hedder det sandfarve?) Kjolen kostede 400 kroner, så det må sige at være en god pris for en festkjole.
Ydermere var der en fin cardigan med lommer og oversizesnit til 400kroner – fin til jeans eller nederdel. Look-bogen hang fremme, og det viste tøj tydede på, at tøjet var enkelt og med en mere sofistikeret stil end det gængse udvalg. Målet tror jeg er at opgradere målgruppen fra Vero Moda og Only med nogle år, så tøjet fra Veromoda Very også får trukket kvinder på 30+ i butikken.
Læderblazer fra Veromoda Very
I forvejen havde jeg luret en rigtig skøn læder-blazer med pufærmer, som er super cool – den er perfekt til både jeans og pænt tøj. Til jeans vil den være pæn og til en kjole, vil den gøre looket mere råt – helt sikkert en investering værd.. Blazeren koster 1100,-kr, og er altså en lidt dyrere style fra Very Veromoda, men desværre kunne jeg ikke se den i butikken i Fields. Håber, at den kommer senere, for så må jeg op og se, om den er ligeså lækker i virkeligheden, som den ser ud på foto.
Men det bliver spændende at se, hvad Veromoda Very vil byde på i fremtiden – er der forresten nogen, der ved, hvad der skete med den linje fra Vero Moda, som hed Geisha eller Goysha eller sådan noget? Det var en lidt dyrere linje for et par år siden – ikke set længe…
